York
Seværdigheder og attraktionerBilletter og bestillingDagture og udflugter
York

Micklegate bar er en del af den gamle bymur omkring York

York

Med sin imponerende katedral, en bymur der går hele vejen rundt om den gamle by, hyggelige middelaldergader og ikke mindst vikingemuseet er York en perle ca. 2 timer på toget nord for London.

Modsat sin amerikanske pendant, New York, er tempoet i York behageligt roligt. Du kan nyde en gåtur i the Shambles, et system a middelaldergader med små hyggelige butikker, hvor du finder lokale der optræder med tryllekunster og sang mod en skilling, tro med Yorks rødder i historien.

York MinsterHøjt over byen tårner katedralen sig: the York Minster er helt klart et besøg værd, ikke mindst for den flotte udsigt man for ud over North Yorkshire med en tur op i tårnet. Hvis man kommer under gudstjenesterne afholder menigheden skuespil med bibelske temaer, og koret synger om kap med det imponerende orgel. Læs mere om York's katedral - klik her.

Hvis man er interesseret i Danmarks, og vikingernes, indflydelse på Nordengland kan man smutte forbi Jorvik Centret, det store vikingemuseum. Jorvik er vikingernes navn for York, og York var da også vikingernes hovedstad i norden indtil Erik Blodøkse, som den sidste viking i York dør i 954. Dette afsluttede en vikingeæra i York der varede fra 866 hvor vikingerne vandt byen fra Saxerne.

Skandinaviens, og hermed Danmarks, indflydelse på york sluttede dog ikke her, og York regeredes af Skandinaviske og Anglo jarler indtil langt ind i det nye årtusinde. Indflydelsen fra Danmark kan også aflæses i småbyerne rundt omkring York. Med navne som Appleby, Kirby og Meltonby bliver det danske ord by brugt flittigt i Yorkshire.

York er relativt lille, nogenlunde på størrelse med Århus, og der er ikke længere end at man kan gå omkring.

York gør sig godt til en endagstur eller med en enkelt overnatning eller to, medmindre man lejer en bil og kører ud over de imponerende North Yorkshire Moors og Dales der strækker sig næsten fra vestkysten til østkysten.