Rhonda
Rhonda

Rhonda

Rhonda ligger ca. en times kørsel fra Marbella op i bjergene, og er fantastisk unik: midt igennem byen løber en 100m dyb kløft. Igennem tusinder af år har et vandløb skåret sig igennem det bløde kalksten, og skabt en forhindring der var umulig at passere indtil indbyggerne i Rhonda byggede en bro over kløften – en bro som ikke bør passeres af de med frygt for højder!

Dette naturfænomen er et besøg værd i sig selv, men Rhonda har mere at byde på: byen er fra romersk tid, og er beskyttet af store mure. Udsigten fra byen over sletterne og bjergene er fantastisk. Rhonda byder også på et par hyggelige shoppinggader, og ligesom mange andre steder i Spanien kan man finde skobutikker med billige sko og støvler.

Rhonda er, på trods af en jævn strøm af turister, stadig dejlig spansk, og byder på Spaniens ældste tyrefægterring. Rhonda hævder at tyrefægtning til fods blev opfundet her, og tyrefægterringen lagde også grund til en tyrefægterskole. Uanset hvad man mener om den blodige sport, har spanierne altid været vilde med den. Indgang til tyreringen og tyrefægterskolen: 5 Euro (6 Euro inkl. adgang til et lille museum)