Café i Paris

De parisiske cafeer er vel nok nogen af verdens mest berømte. Her er en liste over nogle af de mest berømte cafeer i Paris:

Café de Flore : Dette er en af de mest berømte cafeer i Paris, og den blev grundlagt tilbage i 1890, og har siden da været mødested for mange kendisser indenfor litteratur og kunst. Mennesker som Sartre og Picasso har været stamgæster her i sin tid, og stedet er stadig populært blandt skribenter og lignende. Udsmykningen har ikke ændret sig meget gennem tiden, det er stadig Art Deco stilen. Cafeen er perfekt placeret i hjertet af St-Germain-des-Prés, et af Paris’ mest levende kvarterer. Priserne er derefter.
Priser: Espresso: 4.60 €; Øl: 9.00 €; Vin (per glas, fra): 6.70 €.
Adresse: 172, bd. St-Germain, 6. Arrondissement. Metro station: St-Germain-des-Prés. www.cafe-de-flore.com

Les Deux Magots: Denne er ligeså kendt og med samme prisniveau som konkurrenten Café de Flore. Cafeen har også en rigtig god menu til rimelige priser. Den varme chokolade her er noget af det bedste man kan få i Paris, og en vinterklassiker.
Priser: Café : 3.80 €; Café Crème : 4.70 €; Chocolat des Deux Magots à l’ancienne : 7.00 €.
Adresse: 6, Place St-Germain-des-Prés, 6. Arrondissement. Metro station: St-Germain-des-Prés. www.lesdeuxmagots.fr

Café Marly : Denne bistro / café er perfekt placeret under arkaderne foran Louvre. Cafeen er af den chikke slags, og fok i modebranchen er kendt for at frekventerer stedet. Terrassen er et perfekt sted at slappe af efter et Louvre besøg, eller til en aftendrink. Menuen er raffineret og elegant uden at være prangende. Det er i dag et af instederne i Paris, men stadig et rart sted med en venlig betjening.
Priser: Café 4 €; Club Sandwich 14 €; Menu 50 €.
Adresse: 93, Rue de Rivoli, 1. Arrondissement. Metro station: Palais-Royal-Musée-du-Louvre.

Le Fumoir : Denne café / bistro er et andet godt valg i Louvre området. Cafeen er kendt for indretningen, der minder om et lille bibliotek. Køkkenet ledes p.t. af en kok med svensk baggrund, og maden er god til prisen.
Priser: Espresso 2.60 €; Café Crème 4.30 €; Cola 4.20 €
Adresse: 6, Rue de l’Admiral-de-Coligny, 1. Arrondissement. Metro station: Louvre-Rivoli.

Café de la Paix : Dette er en af de virkelige berømtheder blandt de parisiske cafeer, og hvis man er i Operakvarteret, evt. efter en rundtur i Garnier Operaen, absolut et besøg værd. Maden er topkvalitet, det er priserne også. Åbnet den 5. maj 1862, og blev hurtigt et insted for datidens berømtheder. I dag er stedet  gennemrestaureret, og indretningen er gennemført og meget elegant. Cafeen er i dag igen et insted.
Priser på den udendørs terrasse: Espresso: 5 €; Varm Chokolade 8 €; Cola 8 €; Øl 25 cl 8 €;
Adresse: 12, bd. Des Capucines, 8. Arrondissement. Metro station: Opéra. www.cafedelapaix.fr

Le petit Fer à Cheval : Denne café / vinbar er beliggende i den travle gade i Marais, Rue Vieille du Temple. Det er en lille café, med kun få pladser. Vælg den lille terrasse ud mod gaden.
Priser: fra 7 € / glas; Menu: 20 – 35 €; Café: 2 €.
Adresse: 30, Rue Vieille du Temple, 4. Arrondissement. Metro station: Hôtel-de-Ville.

Café des Deux Moulins : Denne lille café er blevet verdensberømt efter filmen Le fabuleux destin d'Amélie Poulainblev en verdenssucces, og den er i dag en af Montmartres turistattraktioner. Stedet er ikke blevet ændret meget, og menuen heller ikke. Dette sted er et must for alle Le fabuleux destin d'Amélie Poulain fans, og kun en kort gåtur fra Sacré-Cæur, hvilket gør stedet til et godt valg for frokost på Montmartre.
Priser: Menu 10 - 16 €
Adresse: 15, Rue Lepic; 18. Arrondissement, Montmartre. Metro station: Blanche.

Museums cafeer

De nedenfor nævnte caféer ligger alle i forbindelse med et museum, og er kendt for deres gode kvalitet. De er alle et rigtig godt valg hvis man er blevet træt efter et museumsbesøg.
Café du Centre culturel suédois : 11, Rue Payenne, 3. Arr. Metro station: Saint-Paul eller Chemin-Vert.
Café du musée Picasso: 5, Rue de Thorigny, 3. Arr. Metro station: Saint-Paul eller Chemin-Vert.
Café des Hauteurs: Musée d’Orsay, 1, rue de Bellechasse, 7. Arr. Metrostation: Solferino.
Caféteria du musée Rodin: 77, rue de Varenne, 7. Arr. Metro station: Varenne.
Salon de thé du musée de la Vie Romantique : Hôtel Scheffer-Renan, 16, rue Chaptal, 9. Arr. Metro station: Saint-Georges eller Pigalle.

Alle priser her angivet er cirka priser, da priserne på cafeer og restauranter i Paris ændres ofte. Derudover har den franske regering nedsat momsen på restaurationsbesøg med virkning fra juli/august 2009, og det er ikke alle steder at priserne i skrivende stund er blevet sænket. Priser er normalt inklusiv betjening, men check for en sikkerhedsskyld regningen, hvor der nederst på bonen står: Service inclus.