Malaga
Seværdigheder og attraktioner
Malaga

Malaga

Du kan se Malaga som tapas på en fortovscafé, eller som portal til Costa del Sol med sine mere end 300 årlige solskinsdage. Uanset hvad, er Malaga en spændende by med masser af kultur, historie og godt vejr.

Malaga har haft en noget omtumlet historie med indflydelse fra afrikanske og europæiske kulturer. Malaga blev først spansk, som vi kender det i dag, da byen blev erobret i 1487 af den spanske konge.

Malaga er også hjemby for Pablo Picasso, og byen har et museum dedikeret til hans værker. Skuespilleren Antonio Banderas, kendt som bl.a. Zorro, kommer også fra Malaga. Hvis man er skuespilinteresseret kan man besøge Teatro Cervantes hvor han sagde sine første replikker.

Picassomuseum i Malaga

Museet er placeret i Buenavista paladset, et renæssancepalads fra det 17. århundrede, og indeholder over 200 kunstværker af Pablo Picasso, der selv var født og boede i Malaga.

Donationer af Christine og Bernard Ruiz-Picasso, i alt 155 af kunstnerens værker, er hjørnestenen i projektet. Donationen inkluderer oliemalerier, skulpturer, tegninger, en skitsebog og keramikfigurer. Samlingen inkluderer ud over museets egne værker også 49 værker der er lånt af Picasso’s efterkommere.

Museet udstiller også føniske fund, gjort under en restaurering af museets bygninger. Desuden afholder museet fra tid til anden specielle udstillinger med værker af Pablo Picasso.

Læs mere om Picassomuseet i Malaga: http://www.museopicassomalaga.org (på engelsk)