Londons imponerende arkitektur

Londons imponerende arkitektur

London har i over 2000 år været hovedsæde for den regerende magt, om end ikke på hele øen Storbritannien, så betydelige dele af den. Det har givet grundlag for en stadig pengestrøm der har finansieret nogle af verdens mest imponerende arkitektoniske mesterværker.

St Paul’s Katedral

St Pauls katedral er en a Londons smukkesteSt Pauls katedral blev færdiggjort af arkitekten Sir Christopher Wren i 1710, et bygningsprojekt der tog 35 år at færdiggøre. Der har været kirker på stedet siden 604 f.kr. hvoraf den katedral der erstattedes af Sir Christopher Wren's katedral nedbrændte sammen med stort set resten af London under den Store Brand i 1666.

Der er som regel lang kø til at komme ind og besøge Katedralen så det kan betale sig at sætte god tid af til besøget.

Nærmeste undergrund: St Paul’s

Westminster Abbey

En anden af London’s berømte kirker er Westminster Abbey der er kongehusets foretrukne kirke, og som også ligger tæt ved parlamentsbygningen og Big Ben. Alle konger siden Wilhelm Erobreren, pånær Edward V og Edward VIII, er blevet kronet i Westminster Abbey.

Westminster Abbey har som regel åbent i løbet af dagen, men det kan sometider variere med religiøse højtider så det kan betale sig at tjekke åbningstiderne på http://www.westminster-abbey.org/ (Gå til Visitor Information i menuen).

Nærmeste undergrund: Westminster

 

The London Eye

Siden årtusindskiftet har et gigantisk pariserhjul stjålet opmærksomheden i London’s skyline. The London Eye tårner sig 135 meter over themsen nedenunder, og udsigten er helt fantastisk; the Eye er helt klart et besøg værd.

Udsigten fra London Eye

The London Eye blev opført omkring årtusindskiftet og har siden marts 2000 været åbent for offentligheden. Det har offentligheden i høj grad taget til sig og 3.5 mio mennesker tager hvert år turen op i London’s absolut flotteste udsigtspost.

Hvis man skal op i the Eye skal man først over på billetkontoret for at købe en billet, hvorefter man stiller sig i kø til selve the Eye.

Begge steder kan der i sommermånederne være lang kø, men den afvikles hurtigt og man skal ikke lade sig skræmme af det. Som regel tager det mindre end en time før man kan stige ind i kuplen, og ventetiden er det i høj grad værd når man ca. 10 min senere kan se helt fra Croydon til Wembley – mere end 50 km væk fra hinanden.

Nærmeste undergrund: Westminster. Gå over Westminster Bridge for at komme over til the London Eye.