Hydra
Hydra

Udsigt over Hydra

Græsk ø uden motor

Hydra ligger 1½ times sejlads fra Grækenlands hovedstad Athen, og er speciel af to årsager.

For det første er det eneste tilladte transportmiddel på øen æsler.

For det andet er det ikke tilladt at bygge store hoteller eller andre grimme bygninger, hvilket betyder at alle huse er holdt i den klassiske græske hvide stil som du kender fra postkort.

Selvfølgelig er turister tilladt på øen, men da overnatningsmulighederne begrænser sig til nogle få værelser har øen, og de lokale, formået at leve deres stille og rolige liv uden for mange neonskilte og billige jeans.

Med båd til Hydra

Der sejler både alm. færge og katamaranfærge til Hydra direkte fra Athens Piraeus havn. Det tager ca. 1½ time. Se en tidstabel her: http://www.euroseas.com/. Hvis man har travlt, samt en tyk tegnebog, kan man også leje en helikopter. Så nedsættes rejsetiden til 20 min.

Travetur

Et Æsel på Hydra i det græske ørige

Hvis man vil opleve Hydra foregår det til fods, så husk travevenligt fodtøj. Alternativt kan man leje et æsel til transport, men det kræver både tålmodighed og en vis portion evner at sætte sig op på et af den slags.

Der findes et par museer på Hydra der dokumenterer øens rolige historie, men det bedste man kan gøre er at trave op i bjergene og nyde den fantastiske udsigt, både over den postkortsmukke ø men også over det blå hav.

Overnatning

Hvis man har forelsket sig så meget i Hydra at man ikke vil hjem igen, kan et værelse lejes for €30-€60 (kr. 225 – kr. 450). Prøv f.eks. Pension Anna, der er et 110 år gammelt konverteret byhus: http://www.pensionannahydra.gr/