Roadtrip i Californien, Las Vegas og Grand Canyon
The open road i den flade ørken mellem de velkendte storbyer i den store bil (www.ebiludlejning.dk) med den billige benzin i tanken. Den amerikanske drøm om frihed lever på evnen til at kunne bevæge sig mod nyt land, og de store afstande i USA har gjort rejsen til en ferie i sig selv. Den klassiske amerikanske road trip krydres med de velkendte storbyer i Californien, som man har set så mange gange på film at man føler sig hjemme lige fra man er landet.
På denne road trip ser man både storbyerne Los Angeles, San Francisco og Las Vegas samt Grand Canyon og de smukke nationalparker i Californien som Yosemite og Lake Tahoe Desuden besøger vi et par forlystelsesparker i og omkring Los Angeles. Dette er ikke en pakkerejse du kan købe, men et forslag til en rundrejse i det vestlige USA - det er til gengæld den fedeste tur rundt, hvor du får lov at se alle de berømte og vilde ting Californien har at byde på.
Prisen...
Den samlede pris for hele turen, er så billig som du selv gør den. Vores anbefaling er at hvis du vil spare mønterne til noget sjov på turen, så planlæg så meget af turen hjemmefra som muligt.
Overnatning
Der er grundlæggende to modeller: enten kan du bestille overnatning hjemmefra, eller du kan holde ind til det nærmeste motel når du føler at du har kørt nok for den dag.
Moteller er tilgængelige overalt, og er som grundregel billige, men priserne påvirkes meget af udbud/efterspørgsel, så kommer du sent om eftermiddagen til San Francisco og alle værelser er optagede, så må man punge ud med de store dollars for at finde et sted og bo.
I de store byer og i nationalparkerne betaler det sig at gøre hjemmearbejdet ordentligt. Tjek udvalget af hoteller hjemmefra, hold øje med tilbudene og bestil i god tid hvis du vil have de bedste priser.
Billeje
Offentlig transport er med få undtagelser ikke eksisterende i Califiornien så bilen er et must. Billeje er noget man helt sikkert bør få styr på hjemmefra. Vi kan varmt anbefale E-biludlejning (www.ebiludlejning.dk) som vi personligt har brugt på alle vores road trips i Californien. Både i forhold til pris og service er de glimrende. De har prisgaranti, og det er gratis at afbestille eller ændre i bestillingen hvis dine planer ændrer sig.
Billeje er billigt i USA set med Europæiske øjne, og benzin er ca. halv pris i forhold til Danmark. Det kan sagtens betale sig at betale lidt ekstra for en større model, da merprisen ikke er voldsom. En Intermediate eller Full Size størrelse er passende til fire voksne med bagage.
Det er også muligt at leje autocampere, som heder motor homes eller RV i USA, men det bliver hurtigt en dyr løsning. Modsat almindelig billeje skal man betale pr. kørt km. og man skal desuden betale for at campere på en campingplads. Prisen for en campingplads svarer nogenlunde til to motelværelser til fire mennesker. Dertil kommer den dårlige benzinøkonomi når man skal køre rundt med de ekstra kilo.
Turen
Vi har sammensat en rute der dækker de mest populære dele af det sydvestlige USA.
Turen starter i Los Angeles, og fortsætter vestpå til Grand Canyon og Las Vegas. Herefter går det norpå til Yosemite og den smukke natur. Så gør det igen østpå til San Francisco og turen slutter med en køretur ned af Highway 1, den smukke kyststrækning mellem San Francisco og Los Angeles.
Den præcise rute kan ses på dette kort:
Se Roadtrip Californien på et større kort
Du kan selv tilpasse turen med det du har lyst til at se. F.eks. kan du tage til San Diego der ligger syd for Los Angeles, og som byder på hyggelig stemning og San Diego Sea World, det verdensberømte maritime oplevelsesland med spækhuggere og delfiner der optræder i shows.
Dag 1: Danmark - Los Angeles

Flyv fra Danmark til Los Angeles (LAX). The City of Angels har meget at byde på, alt efter dit temperament. Et absolut must er Hollywood, hvor du kan se Walk of Fame, Graumann's Chinese Theater og selvfølgelig Hollywood-skiltet. Tjek også strandene, hvor du kan nikke genkendene til de orangeklædte livreddere der inspirerede Baywatch. Du er jet lagged fordi din krop stadig kører på dansk tid, så regn med at du kommer tidligt i seng om aftenen, og at du vågner tidligt om morgenen. Du skal ikke blive overrasket hvis du vågner kl. 5 lokal tid og føler dig udhvilet. Udnyt dette til at komme ud i byen, inden alle andre turister.
Det praktiske
Flybilletter: bestil flybilletterne efter hvornår det er billigst at flyve. Vær fleksibel med dine datoer. Jo mere du sparer på flybilletterne, jo mere kan du bruge i Los Angeles! Tjek flybilletter her
Hotel: Du kan vælge at bo på et af lufthavnshotellerne, der alle er temmelig billige. Ellers er Hollywoodområdet eller kyststrækningen nord får LAX-lufthavnen et godt bud.
Bil: I Los Angeles er vejene lange, og busserne langsomme. Spar dig selv den pinsel offentlig transport er i Los Angeles, og lej en bil allerede fra første dag. De fleste biludlejningsfirmaer er samlet i et kompleks tæt på lufthavnen. Der går shuttle busser gratis fra lufthavnen til biludlejningsfirmaerne. Brug ebiludlejning til at leje en bil, de er billigst.
Dag 2: Universal Studios Hollywood, Los Angeles

Sig dav til Marylin Monroe og doh! til Homer Simpson i det selvbestaltede underholdningscentrum i Los Angeles. Børn i alle aldre vil nikke genkendene til de mange klassiske figurer: Terminator, Shrek, Jurassic Park, Transformers og mange flere. Universal Studios Hollywood er delt op i en forlystelsespark med rutshebaner, 3d-film og underholdning, samt en studio tour, hvor man med en guide kommer på en bustur rundt i områderne i Universal City hvor der optages film og serier.
Det praktiske
Billetter: Billetter til Universal Studios kan købes ved indgangen. Se billetpriser på universalstudioshollywood.com
Dag 3: Grand Canyon

Grand Canyon National Park ligger otte timers kørsel øst for Los Angeles. Dagen starter tidligt, med køreturen, så solnedgangen kan opleves over Grand Canyon. Den naturlige skønhed der hviler over Grand Canyon er svær at fatte, og må opleves. Man kan se Grand Canyon fra nord- eller sydsiden. På denne tur ses Grand Canyon fra sydsiden. Der findes flere hoteller lige uden for nationalparken.
Det praktiske
Hotel: Brug gtahotels.com til at sammenligne priser på hotelværelser. Søg efter 'Grand Canyon'
Dag 4 & 5: Las Vegas

Morgenen starter med solopgang henover Grand Canyon. Det er en udsigt der kan tage luften fra de fleste. Turen går herefter vestpå igen, hen over sletterne og Hoover Dam indtil Las Vegas dukker op midt ude i ørkenen. Vilde casioner med vanvittig udsmykning kappes om gæsterne på The Strip: den centrale gade hvor det hele foregår i Las Vegas. Brug tiden i Las Vegas på at vandre rundt i casinoerne, se Bellagio-springvandet, New Yorks skyline uden for New York New York, og om aftenene tage til et Cirque du Soleil show og i byen.
Det praktiske
Hotel: Sørg for at du kommer til at bo på The Strip, eller meget tæt på den. Hvis du er i Las Vegas i løbet af ugen er hotellerne meget billige. I weekenden noget dyrere. Brug i4vegas.com til at sammenligne priser.
Underholdning: Du kan bestille Cirque du Soleil billetter direkte fra deres hjemmeside: cirquedusoleil.com
Dag 6 & 7: Yosemite National Park

Efter Las Vegas følger en 8 timers køretur nordpå til Yosemite. Vi har foreslået ruten igennem Death Valley National Park, det mest ugæstfri område på jorden. Du akn spare en time ved at tage highways henover Bakersfield i stedet for. Yosemite er en af de travleste nationalparker i Californien, men den smukke natur er de mange turister værd. Stå tidligt op om morgenen, og tag en af de mange trails rundt i parken. Den hårdeste er op til Half Dome, den imponerende nøgne klippe. Hvis du er i okay form tager turen omkring 10 timer, så stå op med solen. Sørg for masser af vand - fire liter er passende på en varm dag! På det sidste stykke op til toppen, foregår turen på en nøgen klippevæg hvor du skal trække dig op i en simpel stålwire. Brug handskerne der ligger forneden, ellers kommer du ikke helt op, og smid dem igen når du kommer ned igen. Udsigten, og selvtilfredsheden, er det hele værd!
Det praktiske
Overnatning: Yosemite har alt fra luksushoteller til almindelig camping. Den billigste løsning, hvis du ikke har dit eget telt, er at bo i Curry Village i et uopvarmet telt (bestil det her).
Mere information: Læs mere om Yosemite her.


Dag 8: Lake Tahoe & San Francisco

Turen fortsætter nordpå til Lake Tahoe, endnu et naturskønt område. Turen til Lake Tahoe tager ca. fire timer. Efter at have nydt den flotte natur, fortsætter turen til San Francisco, hvor dagen slutter.Turen fra Lake Tahoe tager ca. tre timer.
Det praktiske
Læs mere om Lako Tahoe: visitinglaketahoe.com
Dag 9 & 10: San Francsico

Brug et par dage i San Francsico, hvor du selv kan opdage hvorfor San Francsico er mange menneskers yndlingsby. Højdepunkter inkluderer Alcatraz, den berygtede fængselsø, og Golden Gate Bridge
Det praktiske
Hotel: Find overnatning på denne side
Alcatraz Island: Bestil billetter i forvejen, billetterne er normalt udsolgt et par dage i forvejen. Kan bestilles her: alcatrazcruises.com
Bil: En bil er ikke nødvendig i San Francisco, da byen kan klares til fods eller vha. offentlig transport. Parkering er desuden dyrt ($20/dag) medmindre hotellet har det inkluderet, og trafikken er et mareridt med alt for mange biler og ensrettede veje. Overvej at aflevere bilen i San Francisco og leje en ny når du tager derfra. Selv om du skal betale envejsgebyrer vil de fleste kunne spare på det. Tjek selv priser på ebiludlejning.dk
Mere om San Francisco: Læs mere om San Francisco her
Dag 11 & 12: Highway 1 fra San Francsico til Los Angeles

Fra San Francisco går turen ned af Highway 1 til Los Angeles. Turen er lang, og brækkes derfor over i to, med en overnatning undervejs. Turen ned af Highway 1 er en af de smukkeste ruter på den amerikanske vestkyst. Sørg for at bilen er tanket op, da der er langt mellem tankstationerne. Se elephant seals omkring San Simeon, og tag forbi Hearst Castle der er en kæmpevilla fra 1930'erne, hvor det hotteste jetset fra Californien kom for at feste med mediemodulen William Randolph Hearst. I dag kan du besøge hans megalomaniske feriehus, der inkluderer en indendørs swimmingpool med guld indlagt i gulvet. På andendagen kan du besøge den danske by Solvang.
Det praktiske
Hotel: Find et motel på vejen, så bestemmer du selv tempoet. Moteller er nemme at finde, og det er ikke unormalt at bede om at se værelset før du beslutter dig for at overnatte et sted. Hvis du ikke er tilfreds med det du ser, takker du nej og finder det næste motel.
Hearst Castle: Find mere information om Hearst Castle her: hearstcastle.org
Solvang: Solvangs hjemmeside: solvangusa.com
Dag 13 & 14: Six Flags Magic Mountain forlystelsespark & Los Angeles

Du er nu tilbage i Los Angeles. Du kan vælge at se lidt mere af Los Angeles, eller tage bilen ud til Six Flags Magic Mountain. Six Flags Magic Mountain er en kæmpe forlystelsespark hvor man snildt kan tilbringe hele dagen. De store rutshebaner er blandt de vildeste i verden. Hvis du ikke er til store rutshebaner, så tilbring dagen i Los Angeles. Slap af på stranden inden du i skal hjem til Danmark. På dag 14 på denne tur, vendes snuden østpå mod Danmark. Sig farvel til Californien, og håb på at du er så heldig at du kommer tilbage.
Det praktiske
Hotel: Hvis du skal med et morgenfly, så find et lufthavnshotel. De tilbyder gratis lift til lufthavnen. Nogle hoteller kører dig med det samme, mens andre kører i faste intervaller så tjek med hotellet inden du bestiller. Find hoteller og sammenlign priser på her
Bil: Hvis du bor i nærheden af lufthavnen, så aflever din bil aftenen inden du skal afsted. Så sparer du en dags leje. Du kan tage hotellets shuttle bus til og fra hotellet og lufthavnen.
Six Flags: Bestil billetter i forvejen på internettet, så sparer du mere end 50%. Overvej at købe et Flash Pass, der holder din plads i køen. Så behøver du ikke selv stå i køen. Bestil billetter på sixflags.com
