Brandenburger Tor i Berlin

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor

Engang markerede Brandenburger Tor en del af skillelinjen mellem Øst- og Vestberlin. I dag står den rytterklædte port smukt foran Pariserplatz der er hjemsted for den amerikanske og den franske ambassade. Historien om den amerikanske ambassade tager vi først. Så kommer historien om den franske ambassade bagefter.

Den amerikanske ambassade

Den amerikanske ambassade er først for nylig blevet indviet efter mange års forsinkelse. Spørgsmålet om sikkerhed har nemlig fyldt meget i debatten. Amerikanerne ønskede en sikkerhedszone på 30 meter foran ambassaden. Der vel at mærke ligger på en af de mest besøgte pladser i Berlin, og som ville optage størstedelen af den ene ande af pladsen. Heldigvis er den endelige sikkerhedszone kun blevet 5-10 meter, og de besøgende kan få lov at nyde pladsen i dens fulde størrelse.

Den franske ambassade

Den franske ambassade ligger som sagt ligeledes på Pariserplatz foran Brandenburger Tor. Det tyske og det franske folk er hinanden bedste fjender, og tyskerne har ikke kunnet dy sig for at lave en lille spøj med franskmændende. Historien tager sin begyndelse i  en af de utallige krige mellem de to nationer. Ryttersken på toppen af Brandenburger Tor, der oprindeligt skulle symbolisere fred, synes franskmændene passede godt hjemme i Paris. Under en besættelse af Berlin besluttede de sig derfor for, at tage den med hjem. Da tyskerne nogle år senere selv indtog Paris, tog de den selvfølgelig hjem til Berlin igen. Da den skulle op på Brandenburger Tor, valgte tyskerne dog at lave en lille ændring: i stedet for at ryttersken kigger ligeud, kigger den nu lidt til venstre for sig – over på den franske ambassade. På den måde får franskmændende ikke lov til at glemme, hvem der, i hvert for for en stund, ler sidst.
Brandenburger Tor blev i øvrigt opført i 1788 af Langhans, og overlevede på mirakuløs vis 2. Verdenskrigs bombardementer, som den ene af blot to bygninger omkring Pariser Platz.