Placa del Rei
Pladsen er en af de hyggeligste pladser i Barrio Gotico, der er den middelalderlige bydel i Barcelona. Placa del Rei (på spansk Plaza del Rey), har Barcelonas lokalhistoriske museum, og kongepaladset hvor Coloumbus var i audiens efter sin hjemvenden fra Amerika.
Museu d'Historia de la Ciatat
Barcelonas historiske museum følger byens udvikling fra romersk koloni til europæisk storby. Bygningen er fra middelalderen der blev flyttet til sin nuværende plads i 1930'erne da byplanlægningen gjorde at den stod i vejen for Via Laietana. Museet har fascinerende udstillinger med statuer, søjler, olivenpresser og amforaer.
Kongepaladset
Saló del Tinell er banketsalen fra det 14 århundrede siges at være rummet hvor Columbus var i audiens hos Ferdinand og Isabel da han vendte hjem fra sin Amerikarejse. Saló del Tinell ligger i kongepaladset, der også rummer Skt. Agathes Kapel. Kommer du igennem kapellet kan du gå op i det fire etager høje udkigstårn opkaldt efter kong Martí.
Barri Gotico
Barri Gotico er et virvar af hyggelige gader, hvor man kan fare vild uden at være bange for at gå glip af noget. Området ligger mellem Via Laietana og Las Ramblas, og er et mylder af lokale, turister, caféer og butikker, bundet sammen af gader der møder hinanden i mærkelige vinkler. Museu Picasso ligger også i Barri Gotico.
Den gamel romerske bymur, der oprindeligt omkransede Barri Gotico, er desværre blevet revet ned med årene. Murstenene er blevet genbrugt til fundamentet for bl.a. Skt. Agathes Kapel.
