FC Barcelona fodboldbilletter

Fodboldbilletter til FC Barcelona

Det er nemt at bestille billetter til en fodboldkamp med FC Barcelona, i hvert fald hvis det ikke er imod topholdene som Real Madrid. Hvis du gerne vil have billetter til de store kampe mod f.eks. Real Madrid skal du enten være medlem og krydse fingre for at du er hurtig nok på tasterne når billetterne sælges til salg, eller du kan prøve nogle af de alternativer vi beskriver nedenfor.

Køb billetter direkte på fcbarcelona.com

For de fleste kampe, som ikke er topkampe, kan du købe billetter direkte fra FC Barcelonas egen hjemmeside. Billetten printes ud og scannes ved indgangen til Camp Nou - det kan næsten ikke blive nemmere.

Køb billetter på www.fcbarcelona.com

Køb billetter direkte på fcbarcelona.com

Hvis du gerne vil have billetter til de store kampe mod f.eks. Real Madrid skal du prøve Livefootballtickets der sælger billetter til alle hjemme- og udekampe. Du kan også prøve Arte Udland eller viagogo. Billetter til en Real Madrid kamp koster fra kr. 4400 og opefter hos Arte Udland. Hos viagogo køber du fra andre fans, så her er prisen påvirket af udbud og efterspørgsel.

Køb billetter på

www.livefootballtickets.com
www.arteudland.dk
www.viagogo.dk

Praktisk information

Det er nemt at komme til Camp Nou med metroen: tag linie 3 (stå af ved Maria Cristina eller Les Corts) eller linie 5 (stå af ved Collblanc eller Badal) - du er ikke i tvivl om hvornår du skal stå af, metroen er proppet med fans i tiden op til kampen.

Du kan også tage bussen. Linjerne 7, 15, 43, 67, 68, 74, 75, L12, L50, L60 & L62 kører forbi Camp Nou.

Camp Nou stadionrundtur & Museum

De hardcore fans kan bruge eftermiddagen på en stadionrundtur på Camp Nou. På rundturen kan du komme ind i udebaneholdets omklædningsrum, komme ned til banen og stå, sidde i kommentatorlogen og se presseområdet hvor spillere mingler med pressen efter kampen.

Sidst men ikke mindst kan du se FC Barcelonas museum der faktisk er utrolig spændende for den ægte fan. Se FC Barcelonas historie fra starten som en lille klub til de store triumfer, billeder af Allan Simonsen og Michael Laudrup på væggen med udenlandske spillere (man bliver lidt stolt...), pokalerne og et interaktivt videobord med videoklip fra klubbens mest spændende øjeblikke og største triumfer.

Hvis du køber din stadionturbillet igennem Arte Udland kvitterer de med et €5 gavekort til souvenierbutikken, som ethvert besøg jo skal afsluttes med. Hvis man er fan kan man hurtig købe sig fattig i merchandise, så udnyt muligheden for at få de første €5 gratis.

Køb Camp Nou tour & Museum hos www.arteudland.dk  og få et €5 gavekort til souvenirbutikken på stadion.

Arranger selv en tur til Barcelona og se FC Barcelona

To af de store stjerner på Barcas holdRejseselskaberne vil gerne have os til at tro, at en fodboldrejse skal være en dyr fornøjelse. De kan for mange holds vedkommende tillade sig at tage exorbitante priser for en pakkerejse, mest fordi der ikke er så mange alternativer til at få billetter til de store kampe på Old Trafford, Anfield eller Stamford Bridge end hos rejseselskaberne.

Hvad gør en fodboldinteresseret så, hvis man gerne vil ud og opleve de store hold trylle sig igennem 90 minutters fodbold? Tag et kig sydpå, og priserne falder en anelse. Italienske og spanske fodboldtilhængere har større stadions, og interessen for at komme ind og se live fodbold er ikke lige så opskruet som i England, så det er med til at holde priserne nede. Men hvad hvis man selv står for at arrangere rejsen, hotel og fodboldbillet, hvor billigt kan man så slippe? I vores lille eksperiment, er svaret kr. 2235 for fly, fire-stjernet hotel og en billet til det nogle kalder fodboldkatedralen - det som andre kalder for Camp Nou.

Hvordan kan man gøre det?

Hvordan gør man så? Vi valgte en formel, der hedder spar penge på flybilletten og brug lidt mere på hotellet og billetterne. Faktisk kan man gøre det noget billigere, hvis man bor på hostel og tager de billigste billetter på stadion. Et tjek hos hostelworld.com, fcbarcelona.com og ryanair.com giver en samlet pris på kr. 1595, med tre overnatninger på Garden House Hostel.

I stedet har vi valgt at tage de dyrere billetter på langsiden, og vi fandt et fire-stjernet hotel som base for weekenden i Barcelona.

Detaljerne: hotel, fly og fodboldbilletter

Med udgangspunkt i at minimere prisen samt maksimere komforten, startede vi på hotels.com. Her gav en søgning henover en kampweekend resultater der startede fra kr. 1400 for tre overnatningerne på Hotel Hesperia Sant Just. Prisen er for et dobbeltværelse henover en weekend, hvilket giver kr. 700 per gæst. Hotellet har fire stjerner og kørte med et weekendtilbud, så man sparede kr. 160 i forhold til den normale pris.

Flybilletternes pris afhænger naturligvis af hvor man gerne vil flyve fra. Tjek Pilotrejsers flybilletterside for Barcelona for at se en oversigt over flyselskaber der flyver til Barcelona fra Danmark. Vi tog udgangspunkt i Århus, og et tjek med ryanair.com gav en pris for en returbillet på kr. 800 per person.

Til sidst det vigtigste: fodboldbilletterne til Camp Nou. Klik ind på fcbarcelona.com for stedet hvor man kan bestille billetter til hjemmekampe. Priserne starter fra €50, hvilket beløber sig til ca. kr. 375. Vil man gerne stå tættere på banen koster billeterne op til €98 (€735) på den ene langside og op til €124 (kr. 930) på den anden langside. Når man nu alligevel er der, besluttede vi os for at flotte os med billeterne til €98 på Lateral-langsiden i vores regnestykke. I alt giver det en samlet pris på kr. 2235 for en weekend i Barcelona med rejsen, fire-stjernet hotel og en tur på FA Barcelonas hjemmebane for at se en kamp. Ganske billigt, hvis vi selv må sige det.

En lille advarsel: priserne er indhentet ca. tre uger før kampstart så der er ingen kære mor hvis man er ude i sidste øjeblik. Generelt gælder selvfølgelig at jo tidligere man er ude, jo billigere bliver rejsen.